311 Staying Healthy During Pregnancy

Når du er gravid, er dit immunsystem naturligt undertrykt, og det kan være lettere at blive syg, hvilket er grunden til at det er vigtigere end nogensinde at passe godt på dig selv. Her er vores guide til at forebygge sygdom under graviditeten, samt nogle tips til at håndtere almindelige morgenkvalmesymptomer.

Hvad kan jeg forvente af morgenkvalme?

Det er almindelige symptomer på morgenkvalme at have kvalme og kaste op i starten af graviditeten. Morgenkvalme er ret normalt, og på trods af navnet kan det opstå på ethvert tidspunk af dagen (eller natten). For at hjælpe med at lindre symptomerne:

Hvile: Hold regelmæssige pause fra aktiviteter, da træthed kan forværre kvalmen

Drik væske: Drik vand i små mængder og ofte for at opretholde væskebalancen uden at du føler dig mæt

Små måltider: Spis små mængder af sunde fødevarer med mange kulhydrater og mindre fedt.

Server koldt: Kolde måltider kan være bedre end varme måltider, da de lugter mindre

Udøv god hygiejne: Sørg for at vaske hænder efter hver gang du har kastet op, for at forhindre spredning af bakterier.

  • Opbevar og tilbered rå madvarer væk fra tilberedte og spiseklare madvarer.
  • Hold dyr eller kæledyr væk fra områder, hvor man laver mad og spiser.

Diæt og fødevarehygiejne under graviditeten

Lige fra de allerførste stadier af graviditeten, er du nødt til at passe på med hvad du spiser, og hvordan du tilbereder maden. Graviditet kan gøre dig mere modtagelig overfor visse bakterier og infektioner, der kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred og dit ufødte barn, så gode madvaner og hygiejne er afgørende.

For at sikre, at du giver din baby den bedst mulige start, skal du sørge for at spise sundt og varieret, og undgå følgende: 

  • Bløde og upasteuriserede oste og mælkeprodukter.
  • Rå eller halvkogte æg.
  • Lever, paté og tørret kød som parmaskinke og salami, samt lettilberedt kød.
  • Spis ikke mere en to portioner fede fisk om ugen.
  • Prøv ikke at få mere end 200mg koffein om dagen (svarende til to kopper instant kaffe)

For at reducere risikoen for at skade dig selv eller din baby, skal du også være endnu mere forsigtig med, hvordan du tilbereder maden.

Håndhygiejne

Vask dine hænder med vand og sæbe før og efter tilberedning af mad eller spisning. Hvis vand og sæbe ikke er tilgængeligt, vil Dettol Desinficerende Håndgel dræbe 99,9% af bakterier og virus. Brug venligst Dettol Desinficerende Håndgel som anvist.

Rå mad

Når du tilbereder måltiderne, så vær særlig omhyggelig med rå mad – bakterier i råt kød, fisk og æg kan nemt spredes omkring på køkkenoverflader.

Udskæring og tilberedning

Rengør alle redskaber og skærebræt, du har brugt med rengøringsmiddel og skyl dem med varmt vand. Tør alle overflader af med et desinficerende middel og en engangsklud. Genanvendelige klude er også i orden, men husk at rengøre og desinficere dem regelmæssigt.

Madaffald

Brug altid affaldsposer, og desinficer din affaldsspand efter at den er blevet tømt. Generelt skal du holde låget lukket, så der ikke tiltrækkes fluer og skadedyr.