321 Bringing Baby Home

Tiden når du tager baby med hjem er en virkelig spændende tid. Det er også en tid, hvor I som forældre, vil føle jer lidt nervøse over det enorme ansvar, det er at tage jer af den lille guldklump helt alene.

Vask dine hænder

Bakterier flytter sig rundt i dit hjem på dine hænder. Det lyder simpelt, men det at vaske dine hænder med vand og sæbe, er en af de bedste metoder til at forhindre spredningen af bakterier og infektioner. Hvis vand og sæbe ikke er tilgængeligt, vil Dettol Desinficerende Håndgel dræbe 99,9% af bakterier. Du skal vaske dine hænder: 

  • Inden amning eller tilberedning af modermælkserstatning
  • Før og efter madlavning
  • Efter at have skiftet ble eller efter toiletbesøg
  • Efter at du har rengjort eller rørt ved noget beskidt (afføring, urin, opkast, spyt)
  • Når dine hænder ser snavsede ud 

Rengør overflader før og efter brug

Som ny mor vil du have hænderne fulde, men ved at etablere en god hygiejnerutine i hjemmet, kan du hjælpe med at beskytte hele familien imod skadelige bakterier. Overflader som du jævnligt rører ved, skal rengøres, og muligvis desinficeres, særligt hvis andre familiemedlemmer er syge. Disse bør omfatte:

  • Køkkenoverflader før og efter madlavning
  • Skifteunderlag og blespande
  • Dørhåndtag rundt omkring i hjemmet
  • Vandhaner, toiletknap og toiletbræt
  • Kontakter og låg på affaldsspande 

Når din baby begynder at bruge højstol (ja, de bliver hurtigt store), er det vigtigt at holde den hygiejnisk ren.

Forebyg infektion fra besøgende

Du kan være sikker på, at fra det øjeblik I kommer hjem, vil venner og familie stå i kø for at hilse på din sunde, nye baby. Vær ikke bange for at bede dem om at vaske hænder eller desinficere hænder før og efter de holder din baby, og bed enhver, der er syg, om at udskyde deres besøg indtil de har fået det bedre.

Vaccinationer til din baby

Vaccinationer – eller immunisering – er en hurtig, sikker og ekstremt effektiv måde at hjælpe med at beskytte din guldklump imod infektioner som tetanus, difteri, kighoste og polio. Når din baby er vaccineret, vil den lille krop kunne bekæmpe sygdomme meget bedre. 

Den anbefalede alder for at begynde dit barns vaccinationer, er to måneder. Kontakt din praktiserende læge for at planlægge dit vaccinationsskema, så din baby får de rigtige vaccinationer på det rigtige tidspunkt.