336HEALTHY START TO DAYCARE

En ting, du vil lægge mærke til når dit barn starter eller kommer tilbage i skole, børnehave eller vuggestue, er at det virker som om de bliver syge – hele tiden.

Men du skal ikke være bekymret. Skolestart er en spændende tid for dit barn, hvor de lærer nye ting og mødes med deres venner. Bagsiden er, at de sygdomsbærende bakterier kan spredes meget nemt i denne type miljø – så dit barn vil højst sandsynligt få et par sygdomme og infektioner efterhånden som deres immunsystem lærer at kæmpe imod.

Vaccinationer (eller immunisering) forhindrer dit barn i at få nogle af de mest alvorlige smitsomme sygdomme. Når dit barn er blevet vaccineret for en bestemt sygdom, vil deres krop kunne bekæmpe den mere effektivt, hvis de bliver smittet. Tal med din praktiserende læge, for at være sikker på at dit barn har fået alle de anbefalede vaccinationer.

Vask dine hænder

Det lyder åbenlyst, men at vaske dine hænder med vand og sæbe, er en af de bedste metoder til at forhindre virus og bakterier fra at spredes. Lær dit barn at vaske deres hænder.

  • Inden de spiser
  • Efter at de har været på toilettet
  • Efter at have leget med et kæledyr eller dyr
  • Efter at have rørt ved noget snavset (fx en gnavet blyant, brugt lommetørklæde osv.)
  • Når de ser snavsede ud

Når dit barn begynder i skole eller daginstitution, så tag en tur rundt sammen, og vis dit barn, hvor de kan vaske deres hænder.

Brug lommetørklæder

Bakterier og virus kan spredes gennem luften når vi hoster eller nyser. Fortæl dit barn, at de skal bruge et lommetørklæde når de hoster, nyser eller har en næse, der løber, at de skal komme det i skraldespanden, og de at de skal vaske deres hænder grundigt med hygiejnisk sæbe.

Hvis de ikke har et lommetørklæde, så lær dem at hoste eller nyse ind i deres albue eller overarm i stedet for i hænderne for at forebygge spredningen af bakterier.

Hold dem hjemme fra skole når det er nødvendigt

Hvis dit barn er for sygt til at deltage i fællesaktiviteter, eller de har en særlig infektion, der kræver at de ikke deltager (fx skoldkopper), skal de blive hjemme fra skole. Det er bedst, at de ikke kommer. Dette vil forhindre at bakterier eller virus bliver ført videre til andre børn, og vil give dit barn tid til at blive rask.

Spørg i dit barns skole, vuggestue eller børnehave vedrørende deres råd for hvornår barnet skal blive hjemme.

Førstehjælp i hjemmet

Efterhånden som dit barn vokser og begynder at udforske verden, vil de sikkert få en række sår og skrammer. Sørg for at have en førstehjælpskasse i hjemmet til mindre sår og skrammer, der ideelt skal indeholde:

  • Plastre og sterile bandager
  • Latex (eller tilsvarende) handsker
  • Antiseptisk sårvask
  • Antiseptisk creme
  • Sikkerhedsnåle og saks
  • Allergivenlig tape og gazebind

Du skal behandle alle skader så hurtigt som muligt.

Vask dine hænder med hygiejnisk sæbe, så som Dettol Flydende Håndsæbe, og rengør det skadede område omhyggeligt med sårvask eller antiseptisk middel. Når det er tørt, så dæk det med en steril bandage eller plaster, og vask dine hænder igen.

Hvis dit barns sår ser alvorligt ud, så prøv ikke selv at behandle det. Ring 112 og tal med en læge, eller besøg din lokale skadestue.