Stafylokokinfektion og hudhygiejne

Lær om denne almindelige hudinfektion, og hvordan du forebygger den med god hygiejne

425 STAPH

Vi vil alle gerne have en hud, der ser sund ud. Det giver og selvtillid og selvværd, når vi møder andre mennesker. Men vidste du, at uanset hvor sund din hud ser ud og føles, er den stadig hjem for mange forskellige typer af mikroorganismer? En af de almindelige former er staphylococcus aureus.

I de fleste tilfælde vil denne bakterie medføre ingen eller mindre skade. Men hvis den invaderer dybere ned i din hud, kan det føre til en bakteriel infektion, kendt som stafylokokinfektion. Generelt kan en stafylokokinfektion behandles med antibiotika, men nogle typer af stafylokokker, så som dem der skyldes MRSA, kan være resistente overfor visse former for penicillin, hvilket gør infektionen meget sværere at behandle.

Årsager

Staphylococcus aureus kan spredes gennem luften på hudskæl (støv), via hudkontakt, eller ved at røre ved smittede overflader. Din hud skaber en naturlig barriere overfor bakterier, men når huden er ødelagt eller har et sår, kan staphylococcus aureus komme ind i kroppen og forårsage en stafylokokinfektion. Disse kan opdeles i to grupper:

  • Infektioner i huden og blødt væv. Disse er milde infektioner, hvor bakterierne kun angriber huden omkring såret eller skrammen
  • Invasive infektioner. Hvis bakterierne kommer ind i blodbanen, og derfra videre til knogler, lunger eller hjerte. Dette kan føre til meget mere alvorlige infektioner – nogle af dem livstruende.

Symptomer

Symptomer på nogle almindelige stafylokokinfektioner af hud og væv kan omfatte:

Bylder – en rød, smertefyld bule på huden, der kan udvikle gult pus i centrum. Det kan føre til yderligere infektion af klemme den, så det er bedst at lade den briste af sig selv og tørre ud. 

Børnesår – rammer oftest børn, og det er yderst smitsomt. Det viser sig som sår, der kan åbne sig og efterlade en gul-brun skorpe, eller som store væskefyldte vabler. Hvis man klør i dem, kan det få bakterierne til at spredes.

Cellulitis – en bakteriel infektion under hudens overflade, der gør huden rød, smertefuld, hævet og vablet. Du kan også føle kuldegysninger og kvalme.

Staphylococcal Scalded Skin Syndrom (SSSS) – angriber oftest babyer og børn under fem år, med omfattende vabeldannelse, der ser ud som om barnet er blevet skoldet med kogende vand. Babyer får også høj feber og hud, der skaller af.

Hvis du har nogle af disse symptomer, så kontakt din praktiserende læge, da du vil have brug for antibiotika for at bekæmpe infektioner.

Hvordan kan jeg forebygge en en stafylokokinfektion til at starte med?

Råd om forebyggelse

Håndvask

Vask jævnligt dine hænder med vand og sæbe, herunder efter toiletbesøg og inden du spiser.

Hold huden ren

Tag bad eller brusebad hver dag for at holde huden ren og sund.

Hold sår og skrammer tildækkede

Hvis du har et sår eller en skramme, skal du rengøre det og holde det dækket med bandage for at beskytte det, så det ikke bliver smittet af snavs og bakterier. Skift bandagen jævnligt, og husk at vaske hænder før og efter for at forebygge risikoen for infektion.

Myter og sandheder

Personer med hudallergi har større risiko for at få stafylokokinfektioner

Sandt

Personer, der lider af allergiske reaktioner på huden, så som eksem, har større risiko for hudinfektioner, særligt af stafylokokker, fordi deres immunsystem er mere fokuseret på allergien end på at bekæmpe infektion. Personer med eksem er også mere tilbøjelige til at klø eller kradse deres hud, når den klør, hvilket kan skade huden yderligere, så den er mere sårbar for infektion.

621 HEALTHY SKIN 740X400

Sund Hud

Vores hud fungerer som en barriere imod infektion. Personlig hygiejne kan hjælpe med at beskytte sund hud, og noget så enkelt som at vaske hænder, kan give os bedre beskyttelse imod bakterier

426 SKIN INFECTIONS

Hudinfektioner

Uanset hvor ren og sund din hud er, er det alligevel muligt at få en hudinfektion. Lær mere om de almindelige symptomer, og hvordan du behandler dem.

Øverst på siden