611 HOW TO WASH HANDS DEVELOPED MARKETS 740X400

Bakterier findes overalt omkring os. Men du skal ikke gå i panik – de fleste af dem er fuldstændigt harmløse. Nogle af dem er endda gode for os, lige som de bakterier i vores mave, der hjælper med fordøjelsen. Det vigtigste er at beskytte vores familier imod de bakterier, der kan forårsage bakterielle sygdomme og andre infektioner.

Hvordan spredes bakterier?

Skadelige bakterier kan blive ført ind i hjemmet i eller på personer og kæledyr, eller i forurenet mad eller vand.

Hvordan de spredes, afhænger delvist af os. Rengøring af forurenede overflader uden ordentlig hygiejne (så som en klud der ikke rengøres regelmæssigt) kan hurtigt sprede disse bakterier til andre områder. Uden at vide det, kan vi også få bakterier på vores hænder i løbet af dagen. De kan også blive spredt til alt, hvad vi rører ved, indtil vi vasker vores hænder næste gang.

På samme måde er det muligt, at hvis en person har en virus som influenza, kan bittesmå vanddråber sendes ud i luften fra deres mund når de hoster, nyser eller endda bare trækker vejret. De kan smitte enhver overflade, de lander på, eller smitte andre personer, der indånder dem. 

Det er hvad vi kalder smittekæden – skadelige bakterier og virus bliver utilsigtet overført fra en person til den næste og forårsager infektion. Heldigvis kan den kæde stoppes.

Sådan stopper du smittekæden

Den bedste måde, hvorpå du kan stoppe spredningen af bakterier og virus, er gennem god hygiejne. Her er nogle måder at hjælpe på:

  • Vask dine hænder regelmæssigt – særligt inden du spiser, før og efter du tilbereder mad, og efter at have hostet, nyst, været på toilettet eller skiftet ble.
  • Dæk din næse og mund med et lommetørklæde når du hoster eller nyse. Kom brugte lommetørklæder direkte i affaldsspanden og vask dine hænder.
  • Håndter og tilbered mad sikkert. Rengør dine hænder og overflader jævnligt, adskil rå og tilberedte madvarer, tilbered maden grundigt og afkøl friske råvarer og tilberedt mad for at mindske bakterievæksten.
  • Vaccinationer (eller immunisering) er en god måde at beskytte sig selv imod alvorlige infektioner. Sørg for at din familie har de vaccinationer, der er anbefalet af jeres læge.
  • Rengør overflader regelmæssigt, og overvej at desinficere dem, særligt overflader der er i kontakt med fødevarer og overflader, der ofte berøres, så som vandhaner, dørhåndtag og telefontaster. 

Rengør eller desinficer: Hvad er forskellen?

Rengøring betyder at fjerne snavs og nogle bakterier, som regel med et rengøringsmiddel og grundig skylning med varmt vand. For mange mindre genstande (så som bestik og køkkenredskaber) er dette nok til at gøre dem sikre til brug.

Desinficering betyder at fjerne snavs og dræbe de fleste bakterier, der er til stede. Dette bruges til større eller faste overflader, hvor rengøring ikke er tilstrækkeligt. Desinficering er en af de bedste metoder til at forebygge spredningen af bakterier, hvis I har smitsomme sygdomme i huset.

Husk, at selv i et rent hjem vil bakterier alligevel være til stede – gode såvel som skadelige. Læs mere på vores side for at få yderligere information om almindelige sygdomme og vores råd til når dem, du holder af, bliver syge.