543 MOULD 740X400

Der er ingen, der har lyst til at dele deres badeværelse med skimmelsvamp og mug. Det er grimt, men endnu vigtigere er, at de kan forårsage allergiske reaktioner og dårligt helbred.

For at forebygge at skimmelsvamp og mug overtager dit badeværelse, hjælper det at vide lidt mere om det. Skimmelsvamp er en svamp, der vokser i fugtige og varme omgivelser, hvor der ikke er meget luftgennemstrømning. Mug er et begreb, der ofte bruges til at betegne de tidlige stadier af skimmelsvamp på en glat overflade, og ligner normalt hvide svampesporer. Den sorte skimmelsvamp, der kan ses brede sig som pletter på badeværelsesfliser og vægge, kan forårsages af flere forskellige svampearter, alt afhængigt af fugtigheden i miljøet.

Ved at kontrollere luftfugtigheden i dit badeværelse og følge disse enkle trin, kan du bekæmpe mug og skimmelsvamp, og beholde dit badeværelse for dig selv.

Få noget luft

Skimmelsvamp og mug elsker varme, fugtige miljøer, så hold dit badeværelse godt udluftet. Brug en udtræksventilator efter badet eller brusebadet, og prøv at holde døren åben, når badeværelset ikke er i brug.

Rengør de hårde overflader

Rengør og desinficer jævnligt vægge, brusevægge og andre hårde overflader, hvor fugtigheden ofte vil samles. Det er også en god idé at bruge en tør klud eller vinduesskraber til at fjerne overskydende vand.

Vask de bløde ting

Vask bruseforhæng jævnligt i maskine, som anvist af producenten. Vask og udskift håndklæder jævnligt, og hæng dem op til tørre efter brug. Husk ikke at efterlade dem på badeværelsesgulvet.

Fjern skimmelsvamp og mug

Selvom du følger ovenstående trin, kan skimmelsvamp og mug alligevel slå sig ned i dit badeværelse. Fjern ethvert spor af dem tidligt, ved hjælp af en Skimmelsvamp-fjerner.

Når du er blevet fri for skimmelsvamp og mug, har du ikke lyst til at de kommer tilbage. Så husk at rengøre områderne regelmæssigt, hold dit badeværelse udluftet og tørt, og hvis det er nødvendigt, så installer en elektrisk affugter for at forhindre de forhold, som mug og skimmelsvamp elsker.