55 LAUNDRY 740X400

Hvis du vasker dit vasketøj ved lave temperaturer, er du ikke den eneste. Fordi moderne tekstiler er så delikate, og fordi man ønsker at reducere el-udgifterne, vasker de fleste nu tøj ved 30-40C. Når du vasker ved temperaturer under 60C, kan bakterier overleve og blive overført til andre tøjartikler under vasken, hvorfor det udgør en infektionsrisiko.

I løbet af dine daglige aktiviteter, kan bakterier ophobes på dine beklædningsgenstande. De genstande, der har størst risiko for at blive inficerede, er dem der kommer i direkte i kontakt med kroppen, eller bliver brugt i potentielt inficerede områder af hjemmet. Disse højrisikogenstande omfatter undertøj (og strømper), personlige håndklæder, vaskeklude, genanvendelige bleer, sportsudstyr, sengetøj og tekstiler eller viskestykker, der anvendes i køkkenet.

De genstande, der ikke er i direkte kontakt med kroppen, så som 'overtøj', har mindre risiko for at blive infektionskilde, med mindre de er blevet inficeret af opkast eller afføring.

Infektionsrisikoen kan øges markant under visse omstændigheder:

  • Når et familimedlem har diarre eller kaster op.
  • Når et familiemedlem har en infektion af hud eller sår.
  • Når et familiemedlem har reduceret immunitet overfor infektion.

For at sikre at dit vasketøj er hygiejnisk rent, ikke bare synligt rent, skal du følge disse enkle tips:

  • For højrisikogenstande eller i perioder, hvor der er højere risiko, skal du vaske ved høje temperaturer – over 60°C.
  • Når det ikke er muligt, eller hvis du vælger at vaske ved lave temperaturer – under 60°C – så sørg for at tilføje et produkt til desinfektion af vasketøj til at hjælpe med at beskytte imod potentielt skadelige bakterier, der kan overleve ved lavere temperaturer.
  • Vask genstande benyttet i nærheden af mad, fx viskestykker og klude, separat fra andre genstande.
  • Når du vasker genanvendelige bleer, så fjern alt fast materiale med papir og smid i toilettet. Vask bleerne separat, ved brug af forvask, efterfulgt af en varm vask (over 60°C).
  • Forvask ikke beskidte genstande i hånden i håndvaske eller lignede inden vaskemaskinen, da disse områder kan blive forurenede.
  • Hvis du vasker din babys tøj (ikke bleer) sammen med resten af jeres tøj, så tilføj et desinficerende middel for at sikre at jeres vask er hygiejnisk ren.
  • Hvis et familiemedlem eller din baby er syge, så prøv at vaske deres tøj separat med et desinficerende middel, for at minimere risikoen for spredning af infektion.
  • Tør vasketøjet hurtigst muligt efter vasken (efterlad det for eksempel ikke vådt natten over), da resterende bakterier kan formere sig.
  • Jo højere temperatur, desto bedre dræber du bakterier. For at stoppe ophobning af bakterier i din maskine, så sæt den på 90°C (eller den højeste temperatur, den har) en gang om ugen. Lad døren og vaskemiddelskuffen stå åben efter hver brug, så de indvendige overflader kan tørre.
  • Vask hænderne grundigt efter at have rørt ved beskidt vasketøj.